Brokkehoved - til trods for at Dolly venter forude

Så var det tid til tandlæge -det vidste sig at være en rigtigt øv-oplevelse, nu skal jeg afsted to gange til, en gang til en tandlæge, en gang til en tandpleje - så det er herligt. Åbenbart er der dømt fiasko over min mund, eller rettere, som den søde tandpleje sagde: "Jeg er jo ikke tandlæge men..." Al snak om at komme med i den der smarte billige ordning forsvandt hurtigt, som dug for solen. Men mest irreterende er det alligevel, at jeg skal derhen flere gange, at det ikke bare kan være overstået.

MEN - nu kan man vel egentlig ikke brokke sig, når Dolly venter på lørdag, jeg skal til Falun (Billedet er fra Kalles forældres hus i Hinsnoret udenfor Falun) og snart er det tid til bryllup OG min fod er ok - den skal ikke opereres, så det er jo egentlig ikke det værste der kunne ske. Og egentligt er det jo meget godt at mine tænder bliver i tip top igen - så hvad brokker jeg mig for? Fordi jeg er restløs og vil en masse sjove ting, som:

1. Vil rejse, men kan ikke booke rejse, hvad hvis jeg får et job og ikke kan få fri? (hvad hvis jeg ikke får et job, skal jeg så bare kede mig, mens jeg er arbejdsløs?).
2. Vil have et spænende job, men har bare ikke lige søgt ihærdigt nok endnu.
3. Vil at det skal være sol og sommer, og at man kan blive brun og fin.
4. Begynde til træning med Therese igen.
5. Købe en masse fine ting, og det slet ikke hænger sammen med mit nye image, som en bevidst non-forbruger
6. Vil flytte til det der sol, så nummer tre kan dækkes ind.
7. Vil lægge nyt gulv i køkkenet og en masse andet i lejligheden.

Så almen gnaven - Og hvornår er det, at man indser at det ikke er godt for maven at spise 1,5 kg lösgodis på rekordtid?

Håber ikke at alle er lige så unzufrieden som mig, brokke-Sine...