Dalarna, Dorthea og Daisy

Dette er forrresten Kalles forældres hus i Dalarna, det er meget smukt, især når der er sne, så er det helt eventyrligt.
Var til barnedåb i weekenden hos Sidse og Regner. Deres datter blev døbt Dorthea, meget fint, efter Sidses farmor. Det var dejligt at se, hvor godt de havde det, og hvor glade de er for Dorthea og hinanden. Nu venter vi bare på, at der snart skal være bryllup. Men så skal en af dem vist lige fri først.
Blev meget beæret da jeg fik af vide, at jeg skal være gudmor til deres barn nummer 3 - hvis de får så mange - det er en ære uden lige og et extra nøk op ad på maffialisten. Måske skal mit mål i livet være at blive gudmor til så mange som muligt og på den måde få mig en egen lille hær, som kan tilbede alt jeg gør.... farligt.
Daisy (min smukke bil), blev for et par uger siden hoppet på igen, så nu har den endnu en bule på bagklappen, hvad sker der for folk? Nu er den parkeret lige udenfor huset, så jeg kan holde øje med den, så håber jeg det skræmmer folk, at jeg ligger på lur lige bag gardinerne, og lurer om der er nogle faretruende typer i nærheden.
God december - møs Sine