Vi vil da ihvertfald gerne have verdensfred

Wednesday, September 27, 2006

Flere børn og flere ting at ville gøre når man bliver stor og rig!

Meget fin VW, en af de utalige drømmebiler.

Så blev det Hannas tur. Tirsdag d. 26 fik hun en søn, som vi har valgt at døbe Preben, men lad os nu se om det også bliver det valg hun og Niels tager. Tillykke med det - tænk ikke på at alle vi andre dødelige (læs mig) får total noja og ikke ved hvor man skal gemme sig når man hører om fødsler og den slags rædsler. Er blevet enig med Lise i at det ikke så meget er graviditeten som er skræmmende, men fødsel og amning, meget skræmmende. Men er meget stolt af de jeg kender der tør springe ud i det.

Og så kommer yderligere et par hitliste ting som jeg har glemt at skrive på min snart meget lange "to do" liste:

28. Lære mig flydende tysk
29. Blive radiovært; har altid haft på fornemmelsen at jeg ville blive en strålende sådan - og meget sjov også
30. Købe mere økologisk. Egentligt er dette Marias "to do" men jeg huggede den i weekenden da jeg synes den var så god!
31. Holde avis, en svensk og en dansk OG læse den dagligt.
32. Flytte udenlands, næsten hvor som helst
33. Købe meget Peter Jensen tøj for det er så fint, men desværre også meget dyrt.
34. Invistere i et par Åsa Westlund træsko når hun har fået lavet nogle nye.



Forresten: Meget vildt, Loui (Ries lillesøster, red.) er begyndt at ryge, det er da for vildt og meget meget dårligt og lidt deprimerende.

Ellers er der er ikke sket det vilde, men hvem vil også have det, uhadadadada...

Knus Sine

Friday, September 22, 2006

En Nissan Figaro Tak!


Denne bil må jeg eje, en nissan Figaro fra 1991, en jubilæumsmodel kun 20.000 produceret, så den må lige tilføjes til den der liste jeg lavede for en uge siden. Og siden er jeg jo begyndt at træne igen; selvom jeg ikke synes det er så skide hårdt, må jeg indrømme, at jeg har mega ondt i skuldrene og meget gerne ville en tur ned til Islandske Stella som jeg plejede, at få massage af hver måned da jeg skrev en stor opgave sidst. Så det vil jeg også lige love mig selv når jeg får penge igen - Værsgo Sine

Er ellers blevet skånet for at passe døende hamster - Ewas - den døde inden de tog afsted til South Hampton igår, så det kan man jo prise sig lykkelig for. Havde ellers udtænkt forskellige måder at tage den ud af buret på hvis den døde i min varetægt, noget med pølsetang, gummihandsker og meget klorin.

Må smutte - skal noget så inspirerende som at købe ind, men kan jo glæde mig over at jeg skal hænge ud med nogle af Danmarks finest - Maria og Annemarie - i weekenden!

PS: I går da jeg var på arbejde, var Kirsten Olesen der, Agnes fra Matador - som forøvrigt begynder igen i morgen jubiiii - meget stort!


Puss - Sine

Tuesday, September 05, 2006

Vespa, blandt andet

Jeg er kommet i tanke om, at der er frygteligt meget jeg gerne vil nå, og helst nu. Derfor har jeg bestemt mig for at lave en liste, men den må ikke indeholde unødige ting, som at male mine vindueskarme og dørre, som jeg har talt om siden vi flyttede ind, og intet har gjort ved, eller gå mere på gym, det gør man jo mere eller mindre af tvang...

Liste på ting jeg meget gerne vil eje/prøve/lære/opleve - og helst snart
1. En Vespa, en af de gammeldags modeller med en meget fin rund hvid hjelm.
2. En kæmpe Amerikansk bil, gerne fra 50érne, som skal være en smule maffia-agtig
3. Blive en maffia-mamma, en af de der som bestemmer det hele, men skjuler at de gør det.
4. Spise boller med pistace-is hver morgen
5. Lære mig italiensk, for at kunne sige andet end prinsesse og frimærke (Tak, Italiensk for begyndere).
6. Flytte til Sicilien, for at få alle disse ønske opfyldt og få mere sol
7. Skaffe en sej cykel som ikke går i stykker hele tiden OG som ikke ruster (Igen, på Sicilien ruster det ikke så let, der salter de nok ikke vejene for der er jo ingen sne...)
8. Gå mere ud og danse
9. Lære mig at danse....
10. Lære mig at spille trummer
11. Lære at spille mundharmonika
12. Gå til kor
13. (Her undlader jeg at skrive noget, det kunne jo være det ikke gik i opfyldelse så)
14. Rejse USA rundt i bil
15. Rejse til Kina, Japan, Canada, Mexico, Spanien, Tunesien, Rumæninen, Marokko
16. Tage til Berlin en lang weekend i efteråret
17. Lære endnu et sprog, ved bare ikke hvilket udover italiensk
18. Se en fodboldkamp live
19. Gå på en Scissor sisters koncert, gerne meget snart
20. Flytte til et andet land.
21. Altid være sommerbrun, men aldrig tage sol i solarium eller bruge brun uden sol
22. Eje en meget stor fed ring med en sten som er farvet og som jeg selv har købt.
23. Være mere glad, hvorfor surmule?
24. At lave overspringshandlinger som gjorde mig rig (en femmer per gang ville gøre det)
25. Altid åbne mit køleskab og finde utroligt god mad, som allerede var lavet.
26. Altid have råd til alle de sko jeg gerne ville ha´

Det var nok det lige nu, men finder sikkert på noget mere snart. S

Monday, September 04, 2006

Dejlige Kalle!

Kalle er meget glad for kaffe, drikker nok 95% kaffe hver dag tror jeg. Men det gör ham jo ikke mindre dejlig. Mest dejlig er han fordi han er min! Jeg mener, kan det blive bedre?

Sicily

Jeg elsker Sicilien, jeg vidste alledere at jeg skulle bo der inden jeg tog derned for to uger siden. Og konklusionen er at det er bare the sweet life, hvorfor skal man nøjes med at sidde i regnvejr 90% af sit liv og fryse, fatter det simpelthen ikke. Hvis man så oven i købet kan få lov at gå med solbriller de 90% af sit liv istedet er det vel ikke et spørgsmål om andet end at tage afsted.